Hop til hovedindholdet

Karina Boldsen logo

AROS BOARD bestyrelsesseminar - vol 6.2


Dato og tid

Onsdag d. 12. juni 2024 kl. 15:15 til 19:30

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 6. juni 2024 kl. 12:00

Sted

Varna Palæet, Ørneredevej 3, 8000 Aarhus C Varna Palæet
Ørneredevej 3
8000 Aarhus C

AROS BOARD bestyrelsesseminar - vol 6.2


Salgsmodning – hvordan øger bestyrelsen og direktionen værdien af virksomheden og gør den klar til salg?

 
AROS BOARD inviterer til bestyrelsesseminar onsdag den 12. juni 2024 kl. 15.15-19.30, hvor emnet er: Salgsmodning – hvordan øger bestyrelsen og direktionen værdien af virksomheden og gør den klar til salg?
 
Det danske marked for virksomhedshandler og -overdragelser er i rivende udvikling, hvilket blandt andet skyldes digitalisering og den teknologiske udvikling, vækst i start-up miljøet, aldring blandt virksomhedsejere i SMV-segmentet, interesse fra internationale investorer - og måske også en vis interesse skabt på baggrund af populære TV-programmer.

Denne udvikling skaber muligheder samt et presserende behov for salgsmodning blandt virksomheder, der ønsker at maksimere deres værdi og sikre en smidig overgang til nye ejere. Grundige forberedelser i bestyrelse og direktion med en velstruktureret salgsmodningsproces resulterer ofte i betydelige økonomiske gevinster.
 
Til seminaret kommer vi 360 grader rundt om salgsmodningsprocessen fra et formands-, investor- og advokatperspektiv og zoomer ind på, hvordan bestyrelsen og direktionen sikrer værdiskabelse og gør virksomheden klar til salg. Målet med seminaret er at give dig dybere indsigt i processen og de rette værktøjer, som du kan bringe ind i dit eget bestyrelsesarbejde. 
 

Til seminaret kan du møde:

Søren Christiansen, Partner Flair Capital ApS.
"Salgsmodning set fra et formandsperspektiv."

Søren Christiansen er medindehaver af Flair Capital, tidligere co-founder af AS3 samt som investor i en række selskaber herunder bl.a. www.hungry.dkwww.mobaro.dk og www.moremusc.io. Foruden erfaring som bestyrelsesformand har Søren Christiansen erfaring fra transaktioner i mindre og mellemstore virksomheder via venturefonde, fonde, familiekontorer og industrielle investorer. Med udgangspunkt i ovenstående erfaringer, vil Søren Christiansen redegøre for, hvorledes en virksomhed salgsmodnes set ud fra et formandsperspektiv.

Jonas Vognsen, CEO & Founding Partner twoday IT Minds ApS.
"Hvilke overvejelser gør du dig som investor i salgsmodningsfasen."

Jonas Vognsen vil indvie os i, hvordan han i twoday IT Minds ApS har grebet salgsmodningsfasen an, og hvilke overvejelser og processer han har været igennem - både som Investor og ejerleder. Jonas giver sin personlige beretning med håbet om, at du vil gå fra seminaret med håndgribelige erfaringer og overvejelser, som du selv kan gøre brug af, hvis du overvejer at sælge. 

Mogens Birkebæk, Advokat & Partner Holst, Advokater. 
"Bestyrelsens samarbejde og arbejde med selskabets advokat i forbindelse med salgsmodningsprocessen."

Mogens vil, med udgangspunkt i sin mangeårige erfaring med køb og salg af virksomheder, give os sit perspektiv på, hvordan man som bestyrelse bedst griber salgsmodningsprocessen an samt sikrer det optimale samarbejde med selskabets advokat. Mogens arbejder i dag ligeledes som bestyrelsesformand i en række selskaber og har mere end 30 års erfaring med bestyrelsesarbejde. 

Lokation: 
Varna Palæet, Ørneredevej 3, 8000 Aarhus.


Seminaret afsluttes med middag og netværk. 

Vi håber, du finder ovenstående interessant og har lyst til at bruge en eftermiddag og aften i fantastiske omgivelser sammen med os på Varna Palæet.

De bedste hilsner
AROS BOARD

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Karina Boldsen
AROS BOARD

Tlf: +45 22656714
kb@karinaboldsen.com

Kontaktinformation til arrangør

Karina Boldsen
AROS BOARD

Tlf: +45 22656714
kb@karinaboldsen.com